Spring til indhold
Advarsel FoE kan forårsage søvnløshed, øget kaffe/Red Bull-indtag og et uimodståeligt behov for at erobre verden.

Diamanter

Næsten alle spil har en tendens til at have en form for in-game valuta som gør livet meget nemmere. I Forge of Empires er det diamanter, og de koster penge. Du kan komme meget hurtigere frem ved brug af diamanter, og innogames tjener styrtende med penge på at skabe et behov for diamanter, men er det nødvendigt at købe diamanter eller overhovedet værd at gøre det? 

Det kan være svært at lade være og man bliver hurtigt fristet da spillet helt sikkert er designet omkring at øge forbruget af diamanter mest muligt. Når det er sagt kan du 100% spille foe uden at købe en eneste diamant, jeg kender mange som aldrig har brugt penge på spillet, men jeg kender også rigtigt mange der har brugt flere penge end de har lyst til at indrømme, og der har da også været FoE spillere med i luksusfælden, så inden man begynder at købe diamanter er det nok en god ide at gøre op med sig selv hvor meget man vil bruge og om man kan styre det!

Naturligvis vil der altid være spillere, der køber diamanter, og dette er også godt!. Inno har brug for penge for at kunne levere spillet til os, og salg af diamanter er deres største indtægtskilde. Der vil altid være folk der er villige til at bruge flere penge på spillet end dig, og spillet er på den måde i høj grad pay-to-win, hvilket altid er meget tydeligt når der åbner nye servere, der går sjældent mere end et par dage før de første spillere rammer fremtiden og har en ark, og så har de nok brugt i 3-5000 kr på det, og tillykke med det.

Du kan får gratis diamanter i spillet

Du vil opleve at du får en del diamanter igennem spillet, hvis du er tålmodig nok. Du kan vinde dem i klanekspedition, klanslagmarkerne og fra historieopgaver, og du kan være heldig at få dem fra visse bygninger (Ønskebrønde, Ungdommens kilde mfl.), den største kilde i denne sammenhæng er helt sikkert klanslagmarkerne! Derudover kan man også få dem fra frøbanken fx.

Brug dine diamanter fornuftigt

Hvis du ikke er typen der ønsker at købe diamanter for rigtige penge, ja så har du begrænset diamanter til rådighed og derfor bør du også være meget sparsopmmelig  med hvordan du bruger disse... Det eneste jeg anbefaler at bruge diamanter på i dette tilfælde det er land-udviddelser, alle andre ting hvor diamanter blot hjælper dig til at blive lidt hurtigere færdig med en opgave vil jeg stærkt fraråde.

Køb aldrig til fuld pris

Diamanter kan man altid købe, men du må aldrig købe dem til fuld pris - innogames kører konstant tilbud på diamanter, hvilket kan være alt fra 30% til 200% diamant tilbud - så det er decideret dumt at købe til fuld pris. Lidt ligesom at køre i ilva og købe møbler til fuld pris når man ved de i hvert fald 5 gange om året kørerer med 25% rabat :D

Køb altid i browser

Du skal aldrig købe diamanter på din mobil, selvom det er her du primært spiller, så vil jeg klart anbefale dig at logge ind på en PC og købe dem herfra, diamanter er dyrest på IOS, dernæst android og billigst på PC. Her er sammenlignen på samme dag på mobil og pc:

Mobil:

dia2.jpg

PC:

dia2.jpg

Her kan vi se at vi pt kan få et fantastisk tilbud, 13.000 diamanter for 899, vi får ovenikøbet +281% diamanter så det må jo være en fantastisk deal, i hvert fald lige ind til vi logger på PC og ser vi kan få de samme 13.000 diamanter til 599