Efterårsbegivenhed 2025 - Den store bagedyst

Så skal der bages, om du vil det eller ej er det tid til en tur i køkkenet, og selvom garvede spillere efterhånden kender efterårsbegivenheden, ja så er der altså nyt i denne omgang. Rivalerne er en smule anderledes end vi kender det, og ja så har eventet selvfølgelig også fået en butik og dermed også en ny event valuta, denne gang bagermærker.
Hele eventet er beskrevet på innos officielle side:
https://support.innogames.com/kb/ForgeOfEmpires/da_DK/5597/Fall-Event-2025--Overview
Og Ubernerd har som altid en video.
https://www.youtube.com/watch?v=TSZljZ-DxgU
Og ellers kan du læse min kedelige gennemgang herunder :-)
Den store bagedyst = gammel kending med et twist eller 2
Efterårsbegivenheden bruger den velkendte “pop brikker”-mekanik:
-
Pop grupper af desserter på spillepladen.
-
Skab belønningskrukker ved at poppe 5 eller flere.
-
Drop krukker og kaffekopper til bunden for at få præmier og fremskridt.
Hver runde kræver 1 ske, og du har 25 træk at gøre godt med. Skeer regenererer én gang hver 8. time (maks. 4 ad gangen), og du kan altid samle ekstra gennem opgaver, hændelser, rivaludfordringer eller begivenhedspasset.
Multi-skeer
Du kan spille med 1, 2 eller 3 skeer på én gang:
-
1 ske = standard belønninger
-
2 skeer = dobbelt præmier, kopper og ligapoint
-
3 skeer = tredobbelt præmier
Bemærk: Boostere og +5 træk koster også tilsvarende mere, hvis du spiller med flere skeer.
Valutaer i begivenheden
-
Skeer – starter spillet (regenereres over tid).
-
Melsække – bruges til ekstra træk og boostere.
-
Bager-mærker – optjenes via belønningskrukker og bruges i Bagerens Bod.
-
Gylden ske – giver 5 minutters ubegrænset spil - Her kan du med fordel overveje at bruge flere skeer, da dine præmier således også vil blive voldsomt multipliceret, men du kan også spille alt her hvis du ikke kommer igennem nok plader
Boostere
For at hjælpe med svære brætter kan du bruge redskaber:
-
Gaffel – fjerner én enkelt dessert.
-
Spatel – rydder en hel række.
-
Kagerulle – rydder en hel søjle.
Boostere koster melsække eller kan vindes i rivaler. Brug dem strategisk til at frigøre kaffekopper eller store krukker.
Kaffekopper = din vigtigste ressource
Husk: Kopper er livsvigtige, så selvom du ikke er kaffedrikker så skal du altså til det nu :D
-
Hver kop, du dropper, giver dig fremskridt mod hovedpræmien.
-
Uden nok kopper ender du med en halvfærdig Brisemølle, der ikke kan opgraderes.
-
Tommelfingerregel: Sigt efter 4–5 kopper pr. bræt for at ramme 500 fremskridt og sikre dig både hovedbygningen og bonusser som Evigt Marked-fragmenter og Saftpressen.
Hovedpræmien: Brisemølle Gård
Årets stjerne er Brisemølle Gård, en 6x5 kædebygning, der kan opgraderes til Brisemølle Gods. Den giver store mængder forge point, varer og specifikke kamp-boosts.
-
Brisemølle Gods (max):
-
Op til 270 forge points pr. dag
-
Massivt output af varer
-
Boosts: KE-angreb (rød) og KS-forsvar (blå)
-
Kædebygninger
Forbind Brisemølle Gård med disse tre kædebygninger for ekstra præmier:
-
Krokus Mark – forge points og KS-forsvar
-
Hvede Have – varer og KE-angreb
-
Lavendel Mark – forge points og næste alders varer
Kæden kan blive voldsomt stærk, især i kombination med Blå Galakse. Med nok mark-udvidelser kan bygningen levere over 1400 forge points pr. indsamling. MEN husk at code hader kædebygninger, og generelt med så lidt plads i vores byer er kædebygninger bare ikke super fedt...
Rivalerne (mini-udfordringer)
I løbet af begivenheden får du 19 daglige mini-udfordringer, også her er der nyt ifht hvad vi kender.
-
Én ny pr. dag – men hvis du misser en rival, kan du indhente den næste dag, det er i min optik ren curling! Og burde forbydes.
-
Belønninger: skeer, gyldne skeer, melsække, boostere og fragmenter til nye bygninger.
Disse udfordringer er værd at prioritere, da de giver en stabil strøm af ressourcer og ofte kan kombineres med selve spillet.
Andre nye bygninger
-
Saftpresse – gammel klassiker med 5 nye opgraderinger (nu op til niveau 11). Ender som en 3x2 bygning med kampboosts og +2000 KI-handlinger.
-
Azalea-havepavillon (ophøjet) – giver KE-boosts, KS-boosts og ressourcer til Kvante Invasion.
-
Berberis Dam (ophøjet) – endnu en KI-orienteret bygning.
-
Maizespire Labyrint – guldliga-top 1% præmie, en kæmpe 5x5 med massive boosts og FP.
-
Det Evige Marked (niveau 8) – fortsat et powerhouse med FP, varer og boosts i alle områder. - Helt sikkert her dit fokus bør være! Fragmenter fås:
Hovedpræmier: 800 Opgaverække 150 Ligaer 150 I alt: 1100
Bagerens Bod – farvel daglige præmier
De gamle daglige præmier er væk. I stedet bruger du Bager-mærker i Bagerens Bod:
-
Butikken opdateres hver dag. Så husk at tjekke og bruge de gode tilbud dagligt
-
Nogle ting er låst bag milepæle.
-
Tilfældige rabatter forekommer.
-
Du får en gratis pakke mærker hver dag.
-
Butikken er åben én dag ekstra efter begivenheden slutter.
Kort sagt: Nu bestemmer du selv, hvad du vil købe, i stedet for at håbe på en specifik daglig præmie! Og det er sådan set ret dejligt!
Strategi
-
Fokusér på kopper – belønningskrukker er fine, men uden kopper får du ikke hovedpræmien.
-
Brug multi-skeer klogt – bedst når du er tæt på en vigtig præmie eller kører gylden ske.
-
Boostere = nødhjælp – gem dem til at få kopper ud eller skabe 5–6 stjernede krukker.
-
Gem opgaver – især dem, der giver skeer, til de hårde mini-udfordringer.
-
Spil hver dag – Du optjener maks 4 skeer, så den må aldrig stå på 4 for så optjener du ikke!
Jeg synes, det er positivt, at vi nu har fået Bagerens Bod, som giver os mere frihed til selv at vælge præmierne – det føles langt mindre som ren gambling. Også godt at se gamle bygninger som Saftpressen få nyt liv, omend de fleste af os nok har smidt dem ud for længst!
Præmierne føles generelt svagere end tidligere år, især for spillere med avancerede byer og kompleksiteten stiger markant. For hygge-spillere kan det blive en mur af valutaer, fragmenter, skeer og mærker, der kan virke afskrækkende.