Spring til indhold
Advarsel FoE kan forårsage søvnløshed, øget kaffe/Red Bull-indtag og et uimodståeligt behov for at erobre verden.

Halloween Begivenheden 2026

Halloween er tilbage i Forge of Empires, og endnu en gang skal vi kaste med knive, jagte belønninger og håbe på, at vores naboer holder fingrene fra de præmier, vi selv har udset os.

Halloween Begivenheden 2026 byder på det velkendte Ulykkeshjul, en række nye bygninger, to forskellige begivenhedsbutikker og selvfølgelig masser af muligheder for at bruge sine hårdt tjente billetter på noget, der måske – eller måske ikke – er besværet værd.

Den gode nyhed er, at der faktisk er en ganske fornuftig strategi til årets begivenhed. Den dårlige nyhed er, at den kræver lidt tålmodighed. Og at dine naboer tilsyneladende har lige så stor lyst til de gode præmier som dig.

Så find knivene frem, og lad os se, hvad årets Halloween Begivenhed har at byde på!

Ulykkeshjulet – sådan fungerer begivenheden

Årets minispil er Ulykkeshjulet (Wheel of Misfortune), som vi tidligere har stiftet bekendtskab med.

Du optjener Halloween-billetter gennem begivenhedens opgaver, daglige udfordringer og forskellige belønninger. Billetterne bruges til at kaste knive mod hjulet, hvor hver kniv rammer en tilfældig præmie.

Du kan altså ikke selv bestemme, hvor kniven lander.

Hjulet indeholder tre typer præmier:

Farve Sjældenhed Antal præmier
Grøn Almindelig 5 felter, hver kan vindes 4 gange
Sølv Sjælden 3 felter, hver kan vindes 2 gange
Guld Meget sjælden 1 felt, kan kun vindes én gang

Det interessante er, at hvert felt har samme grundlæggende sandsynlighed for at blive ramt. Et guldfelt er altså ikke sværere at ramme end et grønt felt, så længe begge stadig er tilgængelige.

Dine naboer er dine konkurrenter!

Ulykkeshjulet deles med hele dit nabolag.

Det betyder, at alle ser de samme præmier, og når en nabo vinder en præmie, forsvinder den også fra dit hjul.

Endnu værre er det, at dine naboer også kan opdatere hjulet. Finder du endelig et hjul med en fantastisk guldpræmie, kan en overivrig nabo altså nå at skifte det ud, inden du får kastet.

Så når den rigtige præmie dukker op, er det ikke nødvendigvis tidspunktet at hente kaffe.

Det vigtigste tip: Slå animationerne fra!

Inden du begynder at kaste knive, skal du gøre dig selv en tjeneste:

Slå hjulanimationerne fra i øverste højre hjørne!

Det sparer en enorm mængde tid, især hvis du planlægger at bruge mange billetter eller vente på gode præmier.

Hvor mange knive skal man kaste?

Du kan vælge mellem at kaste 1, 3 eller 5 knive ad gangen.

Hver kniv koster 2 Halloween-billetter, men du får forskellig progression mod hovedpræmien afhængigt af, hvor mange knive du kaster.

Knive Billetter Progression Progression pr. billet
1 2 2 1,00
3 6 7 1,17
5 10 11 1,10

Tre knive ad gangen er den mest effektive løsning, hvis målet er at opnå mest mulig progression for sine billetter.

Fem knive giver ganske vist mere progression pr. kast, men du bruger også flere billetter. Over en hel begivenhed kan forskellen blive ganske betydelig.

Derudover kan du få ekstra progression, når du vinder katteamuletter på hjulet.

Et ekstra trick til de tålmodige

Hvis du virkelig vil optimere dine belønninger, kan du lade naboerne betale for at opdatere hjulet.

Vent på, at et godt hjul dukker op, og kast først, når der er interessante præmier – eksempelvis flere katteamuletter eller ekstra billetter.

Dette giver en klar besparelse og du bruger kun knive på præmier du ønsker. Til gengæld kræver det, at du holder øje med begivenhedsvinduet. Og naturligvis, at naboerne ikke når at snuppe præmierne først.

To butikker – flagermus og katte

Selvfølgelig er der en begivenhedsbutik som er blevet opdelt i to separate butikker.

Klovnens Biks / Klovnebutikken – flagermusmønter

Flagermusmønter er den almindelige begivenhedsvaluta, som du blandt andet optjener gennem Ulykkeshjulet og de daglige opgaver.

Her finder du blandt andet ældre Halloween-bygninger, opgraderingssæt og forskellige forbrugsgenstande.

Blandt de interessante muligheder er tidligere Halloween-bygninger som Boo'loon Prægtig  Galla, Det sorte tårn og Gal videnskabslab. samt Valgsæt til ektoplastmisk mareridt

Sidstnævnte kan blandt andet bruges til at vælge batsy bars og monstergårdes mareridtsbok, sidstnævnte kan være attraktiv på grund af produktionen af fragmenter til at lægge bygninger på lager.

Butikken opdateres automatisk én gang om dagen, og du kan selv opdatere den yderligere. Den første manuelle opdatering er gratis, den næste koster 5 flagermusmønter, og derefter stiger prisen voldsomt.

Butikken tilbyder også tilfældige rabatter på 20 % og 40 %.

Derfor kan det være en god idé at vente på et godt tilbud, hvis du er på jagt efter en bestemt bygning. Og husk at brug den gratis opdatering hver dag! DU vinder ingen priser ved at vente til sidst med at bruge disse mønter

Karnevallets Kabinet – katteamuletter

Katteamuletter er den sjældne valuta, som kun kan vindes på Ulykkeshjulet.

De er særligt interessante, fordi de både giver ekstra progression mod hovedpræmien og kan bruges til at købe nogle af begivenhedens mest attraktive belønninger.

Her finder du blandt andet opgraderinger til hovedbygningen, Ectobrook Hollow og de ophøjede sidebygninger.

I modsætning til klovnebutikken har denne butik hverken rabatter eller mulighed for at opdatere udvalget.

Mit råd er at gemme katteamuletterne, indtil du ved præcis, hvilke opgraderinger du mangler.

Det ville være lidt ærgerligt at bruge dem på en tilfældig sidebygning for bagefter at opdage, at du mangler dem til hovedbygningens sidste opgradering.

De daglige opgaver – gratis flagermusmønter

Hver dag får du seks daglige opgaver fordelt på tre sværhedsgrader.

Der er to lette, to mellemstore og to svære opgaver.

De lette og mellemstore giver som udgangspunkt én flagermusmønt, mens de svære giver to.

Når du har gennemført tre opgaver, bliver belønningen for de resterende tre fordoblet.

Den optimale rækkefølge er derfor:

  1. Gennemfør begge lette opgaver.

  2. Gennemfør én mellemstor opgave.

  3. Gennemfør den sidste mellemstore og begge svære opgaver.

Dermed får du flest mulige flagermusmønter ud af dagens opgaver – i alt 12, hvis du gennemfører dem alle i den rækkefølge.

Opgaverne nulstilles hver dag, så du kan ikke gemme dem til næste dag.

Men lad være med at bruge en masse ekstra billetter udelukkende for at gennemføre dem. Det er trods alt hovedpræmierne, vi er kommet efter.

Årets hovedbygning – Det Grædende Slot

Årets hovedbygning begynder som Det Fortabte Slot, der kan opgraderes gennem ni almindelige niveauer.

Derefter kan den opgraderes yderligere to gange:

  • Det Mystiske Slot med et sølvopgraderingssæt.

  • Det Grædende Slot med et guldopgraderingssæt.

Bygningen fylder 4 × 6 felter og kræver vejforbindelse.

I sin endelige udgave giver den blandt andet betydelige angrebsbonusser til den almindelige hær og forsvarsbonusser til hæren i klanekspeditionen.

Den producerer desuden blandt andet Forge-point, varer og fragmenter til forskellige opgraderinger.

Særligt interessant er produktionen af fragmenter til Lycan Pavilion og Genfærdsrytter Post, da den giver mulighed for løbende at arbejde videre med årets sidebygninger.

Den endelige udgave får også plads til en historisk allieret med militære bonusser.

Hvor langt kan man nå gratis?

Ifølge UberNerds beregninger fra Beta kan man forvente omkring 500 billetter fra de almindelige kilder, før man medregner hændelser.

Hans beregninger peger på tre interessante progressionsmål:

Progression Belønning
690 Hovedbygningen
720 Platinopgradering til rutsjebanen
750 Fragmenter til Evige Marked

Ved konsekvent at bruge tre knive ad gangen anslår UberNerd en gennemsnitlig progression på omkring 1,4 pr. billet, når ekstra progression fra katteamuletter medregnes.

Det giver omkring 770 progression ved 550 billetter.

Det er naturligvis et gennemsnit fra Beta og ikke nogen garanti, men det tyder på, at det er muligt at nå alle tre milepæle uden at bruge diamanter.

Husk dog, at hovedbygningens sidste opgraderinger også skal skaffes separat, og at du derfor bør holde øje med både opgavelinjen, ligabelønningerne og Carnival's Cabinet.

Årets øvrige bygninger

Lycan Pavilion

Lycan Pavilion er en sidebygning på 2 × 3 felter, som især henvender sig til spillere, der ønsker militære bonusser og fordele i Kvanteinvasionen (KI).

Den ophøjede udgave giver blandt andet ekstra kvanteenheder ved starten af en invasion og forbedrede militære bonusser.

Den ophøjede version varer i 30 dage, hvorefter den vender tilbage til sin almindelige udgave.

Genfærdsrytter Post

Genfærdsrytter Post fylder 3 × 2 felter og giver ligeledes militære bonusser og fordele i KI.

Den ophøjede udgave giver blandt andet 15 ekstra kvantevarer ved starten af en invasion.

Bygningen producerer også ressourcer og andre belønninger og kan derfor være interessant for aktive spillere.

Også her varer den ophøjede version 30 dage.

Sodkedelhjørnet

Sodkedelhjørnet er en bygning på 3 × 3 felter, som kan vindes gennem hjulet og opgraderes via begivenhedsbutikken.

Den ophøjede udgave er især interessant, fordi den giver:

  • 2 % bonus til Forge-point.

  • 2 % bonus til vareproduktion.

  • Militære bonusser.

  • Daglige produktioner af enheder og ressourcer.

For spillere, der gerne vil optimere deres by, kan de to procentvise bonusser være ganske attraktive.

Også denne bygning vender tilbage til sin almindelige udgave efter 30 dage.

Spøgelsesbækkens Dal

Spøgelsesbækkens Dal er en bygning på 3 × 4 felter med to niveauer.

Den kan kun købes i Carnival's Cabinet og er især interessant, hvis du vil holde den nye ophøjede rutsjebane aktiv.

På niveau 2 producerer bygningen nemlig fem fragmenter om dagen til rutsjebanens ophøjede opgradering, som kræver 1.000 fragmenter.

Ifølge UberNerd skal du bruge tre Spøgelsesbækkens Dal på niveau 2 for at kunne opretholde en ophøjet rutsjebane permanent.

Det kræver altså en ganske betydelig investering i både plads og begivenhedsvaluta.

Uhyggelig Delirium Rutsjebane – en gammel kending vender tilbage

Rutsjebanen fra Halloween 2024 vender tilbage med nye opgraderinger.

Den ophøjede udgave giver blandt andet kraftige militære bonusser, ekstra kapacitet og produktion i KI samt fragmenter til renoveringssæt og masse-selvhjælpssæt.

Det er bestemt en interessant bygning, men med sine 7 × 4 felter er den heller ikke ligefrem diskret.

Og når man medregner behovet for Spøgelsesbækkens Dal, bliver det et ganske stort projekt at holde den ophøjet.

Tornedalens Skove

Tornedalens Skove er årets eksklusive belønning til spillere, der slutter i Guld-ligaen.

Bygningen fylder 6 × 4 felter og tilbyder blandt andet store militære bonusser og en række daglige produktioner.

Det er en stærk belønning, men som altid med Guld-ligaen er spørgsmålet, hvor mange diamanter man er villig til at ofre for at komme derop.

To nye historiske allierede

Årets begivenhed introducerer også to nye historiske allierede.

Jayavarman VII var konge i Khmerriget og stod blandt andet bag genopbygningen af Angkor og opførelsen af den nye hovedstad Angkor Thom.

Hans bonusser fokuserer blandt andet på militære forbedringer.

Indradevi var Jayavarman VII's dronning og en højtuddannet lærer, som underviste ved flere buddhistiske læreanstalter.

Hun tilbyder forskellige ressourcer og produktionsbonusser.

Begge kan opnås gennem begivenhedens belønninger.

Strategi – sådan får du mest muligt ud af Halloween 2026

Hvis målet er at få mest muligt ud af begivenheden uden at bruge diamanter, vil jeg anbefale følgende:

  1. Slå animationerne fra. Det gør hele minispillet langt mere behageligt.

  2. Brug tre knive ad gangen. Det giver den bedste grundprogression pr. billet.

  3. Hold øje med katteamuletter. De giver både ekstra progression og adgang til de mest interessante opgraderinger.

  4. Udnyt naboernes opdateringer. Har du tid og tålmodighed, kan du vente på, at andre finder de gode hjul.

  5. Fordel dine billetter over begivenheden. Så får du flere muligheder for at udnytte gode hjul og tilbud.

  6. Gem katteamuletter til de nødvendige opgraderinger. Især hvis du går efter hovedbygningens endelige niveau.

  7. Brug flagermusmønterne på tilbud. Butikkens rabatter kan gøre en stor forskel.

  8. Gennemfør de daglige opgaver, når det giver mening. Men brug ikke unødigt mange billetter på dem.

Hvilke bygninger bør du gå efter?

For de fleste spillere: Prioritér Det Grædende Slot (hovedpræmie). Den giver stærke bonusser og mulighed for at producere fragmenter til sidebygningerne.

For aktive KI-spillere: Lycan Pavilion og Genfærdsrytter Post er interessante på grund af deres kvantebonusser. Især hvis du allerede har en god samling af bygninger til den almindelige hær.

For spillere, der optimerer produktionen: Sodkedelhjørneter værd at undersøge nærmere. De procentvise bonusser til Forge-point og varer kan være attraktive, men husk, at den ophøjede udgave kun varer 30 dage ad gangen.

For spillere med den gamle rutsjebane: De nye opgraderinger til Uhyggelig Delirium Rutsjebane kan være et oplagt mål. Du skal dog overveje, om du også vil investere i de Spøgelsesbækkens Dale, der skal til for at holde den ophøjet.

For samlere: De to butikker giver gode muligheder for at hente ældre Halloween-bygninger, som du måske gik glip af tidligere.

Er Halloween Begivenheden 2026 værd at spille?

Ja, bestemt.

Årets begivenhed byder på flere interessante bygninger, gode muligheder for at hente ældre belønninger og en mekanik, hvor lidt planlægning faktisk kan betale sig.

Det vigtigste er at have styr på sine prioriteter, inden man begynder at bruge de sjældne valutaer.

For de fleste vil tre knive ad gangen være den bedste strategi, og hvis UberNerds beregninger fra Beta holder stik, burde det være muligt at hente ganske fornuftige belønninger uden at bruge diamanter.

Og husk: Når du endelig finder det perfekte hjul med katteamuletter og en fantastisk guldpræmie, sidder der med garanti en nabo et sted og overvejer at trykke på opdateringsknappen.

God Halloween – og må dine knive ramme bedre end naboens!

Kilder og yderligere information