Spring til indhold
Advarsel FoE kan forårsage søvnløshed, øget kaffe/Red Bull-indtag og et uimodståeligt behov for at erobre verden.

Ændringer på vej til KS

ks-changes.webp

På beta tester vi lige nu "det nye KS", som indfører nogle markante ændringer, der har ét klart formål: at halvere tidsforbruget uden at skære i belønningerne.

Mange spillere har i lang tid kritiseret Klanslagmarken for at være en massiv tidsrøver sammenlignet med Klanekspeditionen (KE) og kvanteinvasion (KI). På trods af tidligere forbedringer i belønningerne, har forholdet mellem klik/tid og udbytte været voldsomt skævt, og hvis ens daglige UM skal bruges, ja så kan KS tage timevis dagligt med de høje procenter vi render rundt med.

Hvad bliver ændret?

✅ Fremskridt per sektor halveres

Antallet af fremskridt, der skal bruges for at overtage en sektor, er nu halveret i alle ligaer:

  • Kobberliga: 40 ➝ 20

  • Sølvliga: 70 ➝ 35

  • Guldliga: 100 ➝ 50

  • Platinliga: 130 ➝ 65

  • Diamant – Vulkan: 220 ➝ 110

  • Diamant – Vandfald: 200 ➝ 100

⚔️ Maksimalt udmattelsesniveau halveres

Udmattelse (UM) stiger hurtigere – maksimum halveres fra 300 til 150.
Du får altså sværere kampe og dyrere forhandlinger tidligere i forløbet.

Dette betyder færre kampe per dag, men til gengæld med samme præmier.

🎁 Belønningerne stiger markant

For at kompensere for de færre kampe, bliver belønningerne justeret op – og ikke bare lidt:

  • 🔹 Fragmenter fordobles

  • 💰 Mønter og forsyninger fordobles

  • 💎 Diamanter fordobles

  • 🛡️ Enheder tredobles

  • 📦 Varer tredobles

  • 🧠 Forge Points tredobles

  • 🎲 Sandsynligheden for at få en belønning forbliver den samme

Kort opsummering:

  • Du skal kun kæmpe halvt så meget.

  • Belønningen er den samme eller bedre.

  • Udmattelsen rammer hurtigere, men du er færdig hurtigere.

Hvad betyder det for dig?

Denne opdatering er især en lettelse for spillere med begrænset tid, og den gør det mere attraktivt at deltage i Klanslagmarken – uden at føle sig presset til at kæmpe i timevis hver dag. Det bliver mere effektivt og langt mere balanceret sammenlignet med KE og KI.

Jeg er stor fan af denne opdatering da jeg er en af de spillere som kan gå til UM250 pt og det tager bare lang tid hver dag, så mindre tid på slagmarkerne er kærkommet, MEN jeg frygter også at det er endnu en af de opdaterigner der giver store klaner en klar fordel, da de jo selvfølgelig har flere spillere til at hoppe på når andre bliver trætte... Men vi må se :-)